Lake McKenzie, Fraser Island

onsdag den 4. april 2012

Farvel til Australien

Great Barrier Reef var en uge i paradis uden at underdrive... eneste minus var, at det er svært at løbe sig i bedre form på 800 x 50 m sand ø når man konstant møder havskildpadder der lige har lagt æg eller nyudklæggede baby skildpadder der med svingende held  prøver at nå vandet uden at blive ædt af måger..
Hverken store el små børn synes nu det er noget særligt at se eller snorkle v siden af hajer og rokker på 50 cm vand...
Har også nået et par smukke nationalparker i 'the outback', et par bydage i Sydney, og har lige drukket godnatkaffe på Coogee beach og snakket om alle de oplevelser vi tager med hjem i bagagen.. glæder os til at se jer, stadig elendigt net, håber billeder fortæller lidt selv ! KH S






fredag den 23. marts 2012

Så blev jeg færdig med at arbejde hernede, underligt – har virkelig været en god tid -  de næste uger er ren ferie før vi vender hjem til den danske hverdag.. Havde ellers lige vænnet mig til den australske udgave hvoraf jeg i den grad godt kunne fortsætte med:
·         At have rolige, lyse morgener uden ´skynd jer lige lidt…´
·         At spadsere på arbejde med solbriller frem for en time+ med  Arriva eller Citroen
·         At der alting hænger 4 og mange dage 5 familiemedlemmers våde badetøj i huset
·         At spise sushi el andet asiatisk take-away til frokost
·         At se at vores 3 børn i store træk virkelig trives i hinandens selskab hele dagen (selvom de ind imellem savner deres venner)
·         At fortsætte med en dagligdag hvor man oplever fremfor at afvikle sit liv
·         At have en solbrændt, hjemmegående mand :-)

Vi Vi er nu joinet med mine forældre, dejligt, har været på Fraser Island, i Australia Zoo mm, og sejler i morgen ud til en uge på Heron Island – lille ø på Great Barrier Reef....









Så blev jeg færdig med at arbejde hernede, underligt – har virkelig været en god tid -  de næste uger er ren ferie før vi vender hjem til den danske hverdag.. Havde ellers lige vænnet mig til den australske udgave hvoraf jeg i den grad godt kunne fortsætte med:
·         At have rolige, lyse morgener uden ´skynd jer lige lidt…´
·         At spadsere på arbejde med solbriller frem for en time+ med  Arriva eller Citroen
·         At der alting hænger 4 og mange dage 5 familiemedlemmers våde badetøj i huset
·         At spise sushi el andet asiatisk take-away til frokost
·         At se at vores 3 børn i store træk virkelig trives i hinandens selskab hele dagen (selvom de ind imellem savner deres venner)
·         At fortsætte med en dagligdag hvor man oplever fremfor at afvikle sit liv
·         At have en solbrændt, hjemmegående mand :-)

Vi Vi er nu joinet med mine forældre, dejligt, har været på Fraser Island, i Australia Zoo mm, og sejler i morgen ud til en uge på Heron Island – lille ø på Great Barrier Reef....









tirsdag den 13. marts 2012

Sidste dage i Newcastle

Vejret er fantastisk i disse dage! Mellem 26 og 30 grader, lidt vind og høj sol. Det store Surfstævne med alle pro-surferne mangle store bølger, men for os er de passende:)
Børnene og jeg kørte en længere tur op i Hunter-Valley. endte ved Barrington Tops nationalpark, hvor ved ved en stor dæmning så mange Kookoboora samt et par store firben. Det ene var et monitor Lizard...pænt over halvanden meter langt. Et fantastisk smukt landskab, med store græsområder på bakkerne, afgrænset af regnskov på toppen. I morges kunne jeg så i nyhederne blive bekendt med en lidt speciel historie, der foregår netop nu i området. En mand, formentlig dobbeltmorder, har været på flugt i syv år og er netop blevet spottet i området. I december var de tæt på at få ham, men han undslap ved bla at skyde en betjent. 50 kommando- betjente, med helikoptere, hunde - the lot er på jagt! Ren Rambo.
I lørdags var vi ved Port Stephens igen, hvor vi nød vand og ikke mindst udsigen fra den højeste klippetop i området. 161 meter op over en kilometer - Asger gik hele vejen op, sgu. Nu kan han også sige 161!
Vi kan begynde enden på turen  forude....desværre. Heron, Noosa mm. er der endnu til os dog.

KH

På toppen over Port Stephens




Asger fodrer Kokooboora og Barrington tops.

fredag den 9. marts 2012

Surf delfiner og A-league

I torsdags så vi delfiner surfe på vores bølgestrand, mens særligt store bølger slog imod klipperne. Jeg forsøgte at tage billeder af det, men måtte erkende at kameraets zoom ikke magtede opgaven. Men igår faldt jeg over et eksemplar af den lokale avis The Herald. Der findes en billedserie fra den store surf konkurrence (2 km nede af kysten) som pågår i disse dage; Surfest. Der havde samme delfiner surfet med pro-surferne...ved ikke hvem der var bedst:)
Billeder:
http://www.theherald.com.au/multimedia/36849/490528/surfest-2012.aspx

Igår var jeg til  a-League opgør mellem Newcastle Jets og Gold coast. Kan ikke helt finde ud af hvilke sportsgrene der er størst hernede. Men der er i hvert ikke helt det samme fokus på "vores" fodbold, som hos os. Her kæmpes om opmærksomheden med særligt rugby, cricket, aussi style foot, surfing, tennis mm. Der var dog 10.000 mennesker til kampen(plads til 30.000), hvilket vist er meget almindeligt. Newcastle ligger 6 og Gold Coast ligger sidst, og Gold Coast holdet bliver vist lukket næste år...... Det er tydeligt at alle de økonomiske aspekter ved sport fylder endnu mere her. Det er privatpersoner der har licenser, så hvis de går ned går klubberne også ned (hvem sagde AGK?) Spillerne shopper endnu mere rundt i klubberne. Kontrakter er oftest etårige. Newcastle har en spiller med syv år i klubben heltestatus pga at have været i klubben så uhørt  længe.
Anyway kampen viste at A-league ligger et sted under superligaen, med rigeligt defensivt indstillede hold. 1-1 endte kampen, men ret få chancer! Øllet var ok, og pølsen fra fraværende!

Newcastle

Så er vi rejst nordpå og jeg er startet på nyt hospital hvor jeg arbejder med levende Q-feber bakterier (uuhh..), diskuterer mit projekt med erfarne kolleger, lærer om andre infektioner og om at være yngre læge i Australien. Har fået en ny kontorroomie, Aminul, en bangladesisk, muslimsk forsker og familiefar på max 1.50 meter med bukserne godt oppe under armhulerne (og over maven) som taler det mest fantastiske inder-engelsk - rigtig sød - og sjov!!
Men iøvrigt stor afdeling med kæmpe laboratorium, og når slet ikke at lære folk så godt at kende som jeg gjorde lige før i Geelong. Der havde vi (næsten) alle kolleger til afskedsmiddag i sidste uge hvor Thomas gav den gastronomisk gas, temmelig meget vin=topmuntert selskab og ikke mindst en kollega der medbragte tasker fyldt med krybdyr…
Som jeg skrev på fb har Lucca og Johan nu udskiftet hundeønsket med en intens plagen for at få en minipython!! Og lidt slangeangst mor måtte indrømme at den der faldt i søvn om Luccas hals (ikke for stramt!), næsten var sød.
Vi har nu fået et fint, meget smalt, bruxelles/londonagtigt hus med gårdhave på 8 m2 hvoraf det meste plads er optaget af kæmpe weber gas grill og resten af pladsen af passiv kakkerlak med intention om vokse sig større end grillen. Hvis man skal hen til lime træ bagest i have skal en af de to flyttes, overvejer stadig hvilken….
Savner havudsigt fra alle værelser – men bor 2 min gang fra super strand med ocean baths i bedste art deco stil. Savner også lidt 10 min gang på arb, her tager jeg bus – og som i USA er man virkelig fattig her uden bil, så det er sammen de meget tykke, de virkelig tynde (stofmisbrugerne), nogen få teenagere før kørekort og nogen ældre som nogen venligt har frataget kørekortet (alkoholikerne). Har fortalt på arb at jeg tager tog i DK, og kan se de virkelig får medlidenhed og tænker vi må være meget fattige.
Mormor kommet på besøg – juhuu… der var delfiner på stranden og i weekenden skal vi vist på delfinsejltur. Har både elendigt net hjemme og på arbejde, men prøver at vedhæfte lidt billeder fra gåtur til arbejde i Geelong, en fantastisk vietnamesisk drik med bønner og grøn gelé, lidt slanger og andre søde indfødte...









mandag den 5. marts 2012

Newcastle

Vi har nu forladt Geelong...med en vis mængde vemod. Vi har haft en god tid der, set en del og mødt mange venlige og hjælpsomme australiere.
I lørdags fløj vi til Newcastle, ca 200 km nord for Sydney. En 300.000 menneskers by. Baseret på primært kul-udskibning. Vi bor lige den store Hunter flod som også er havn for de mange virkeligt store skibe der sejler kul til Kina. Vi bor også lige ved stranden, med der hvor store bølger konstant arbe jder på at nedbryde de store klinter langs kysten, eller skubbe de mange surfere ind på stranden.
Vi bor i centrum, som dog virker ret forladt...en konsekvens af stor kærlighed til biltransport og deraf følgende malls!
Vi bor i et gammelt arbejder hus i to etager, terrasse houses hedder den slags her og her er fint.

I lørdags var vi på tur til en bugt ca en time mod nord; Port Stephens med smukke strande og naturparker ned til havet. En dejlig dag.

Vores Mitsubishi Outlander er blevet byttet ud med en Ford Falcon xr6 - et lille bæst, som slet ikke kan blive sluppet løs på de australske veje. 110 findes enkelte steder - speed cams findes alle steder! Der bliver kørt utroligt pænt overalt.

søndag den 26. februar 2012

Anna kalder det her for vores 'wellness liv' hvilket egentligt er meget deskriptivt. Har talt om, at hvis vi kunne få alle jer som vi holder af med herned, så kunne vi godt blive boende. Livet er bare på en el anden måde lettere og leves lidt mere her - måske er de bare på grund af fraværet af mørke, iskolde mandag morgener.
Forleden var vi til middag hos den ene af cheferne fra laboratoriet, og sad  på hans kæmpe terasse med 50 km udsigt til alle sider og drak kolde øl til kl 22- på en meget alm onsdag... og lød somom de sad der sådan hver aften.. sgu da også en slags livskvalitet.
Og så er folk ude hele tiden. Alle aftener bliver der dyrket al den idræt lige hernede foran på plænen og stranden, som hjemme i DK foregår i fitness centre - det er SÅ inspirerende. Og når man kan løbe i solskin langs vandet de fleste dage er der heller ikke mange undskyldninger at grave frem...
Og mens jeg stadig er lallende positiv så har jeg ALDRIG har mødt så imødekommende mennesker som her - måske nok lige så shallow som amerikanere på den lange bane, men ikke det jeg har oplevet indtil videre. De virker faktisk oprigtigt interesserede, man bliver mødt med venlighed overalt, og til en ph.d-stud. forelæsning forleden dag gik alle vejledere og seniorforskere rundt og gav hånd og spurgte ind til projekter for alle dem de ikke kendte.
Alle disse spørgsmål man får, og det at man altid zoomer lidt ud på sit liv derhjemme når man er væk fra det, rejser også nogen nærgående spørgsmål om valg og prioriteringer i fremtiden. Når man sidder på stranden og kigger på sin brune mand og børn er det jo ikke så svært at se hvad der er vigtigst her i livet... Velvidende at vi ikke kan blive siddende her, men også skal tilbage til det blege og virkelige (arbejds) liv i DK - som jo heldigvis også  er ganske godt, men synes også vi rekreeer her og slikker poterne tiltrængt ovenpå et par hårde år.
Her i weekenden har vi været et godt stykke ude af Great Ocean Road, ned forbi de 12 Apostle og nogen andre ustyrligt smukke kyststrækninger - fredag aften så vi solnedgang over 'London Brigde' og da det næsten var mørkt og Asger havde råbt: 'Pingu... er du' ... mange gange kom der pludselig en flok små pingviner rullende op på stranden og vraltede op til deres nattelejr. Det var stort...
 Der er så mange dyr her, koalaerne sidder i træerne langs vejen og vi har idag forsøgt at lege 'koalabingo' på vej hjem - men blev alligevel lidt svært at spotte dem med 80 km i timen :-

Er ved at have styr på Q-feber diagnostikken som der er MEGET mere til end som så- og om en uge rykker vi nordpå hvor skal jeg ud i klinikken og se hvordan de håndterer det der.. Og så har jeg forøvrigt selv været smittet..engang...  håber alle har det godt derhjemme og mange tak for alle de mails mm jeg endnu ikke har fået svaret på . Knus S








onsdag den 22. februar 2012

Lidt tid er gået siden sidst, og vi har krydset halvvejen i Geelong. ja der er faktisk ikke så meget mere end en uge tilbage før vi skal vende næsen mod Newcastle.

Siden sidst har vi haft besøg af morfar, med ham har vi igen besøgt Melbourne. Set endnu mere af Great Ocean Road på en tur hvor vi også var i regnskoven, blandt andet besøgte vi et sted, hvor en gangbro er bygget, 47 meter oppe i skoven. Det var en nervepirrende oplevelse at gå så højt oppe selvom svigerfar kunne levere udregninger på konstruktionernes styrke. Regnskoven her er præget af kæmpebregner og Mountain Ash/eukalyptus, hvoraf de største træer runder 100 meter! En imponerende skov at besøge. På vejen langs kysten var vi så heldige at se en flok delfiner passere et par hundrede meter ude.
Jeg har lånt endnu en cykel, og var i lørdags på en heftig 88km tur ud i det blå med en flok lokale ryttere. Start 6.30. På vejen kørte jeg over en brownsnake, så omkring 200 kænguruer og blev forstyrret af papegøjer hele tiden. Mod slutningen af turen kom vi til Bells Beach, hvor Keanu Reeves lod Patrick Swayce få sin 50 års bølge(Point Break). Vejen hjem fra Bells Beach kræver at man passerer de tre Ugly Sisters, en tre-trins-raket af bakker som jeg aldrig har prøver lignende før - av! Fik jeg nævnt at det er her Cadel Evans træner? Han bor nemlig i udkanten af Geelong i sommeren her. Når man cykler her er der kald for huller i vejen, roadkill og kænguru - som på den forrige tur resulterede i et styrt med brækket arm til følge. Wallabys især hopper ret fjollet når de bliver skræmt!
Vi har fået lidt varmere vejr igen, så vi kan generelt opholde os ude, og bade hver dag. Det er et ret behageligt klima, og australiere viser sig fortsat som venlige og hjælpsomme mennesker.
Vi er ved at planlægge den sidste del af vores rejse. Pt står det til at blive Noosa som base i en uge, en uge på Heron Island (sikkert) og fem dage i bil omkring Gladstone/Rockhampton med nationalparker for øje. Men der er simpelthen så mange ting af vælge til og fra....også hernede i Victoria, som selvom vi ender med at have været her i 5 uger, stadig har så meget tilbage for os at se.

Den sidste tid her  i Geelong skal bruges på en tur til guldland i Ballarat, hvor det store "gold-rush" fandt sted i 1851. Hvis vi er lidt heldige skal vi ud og besøge en ven til en af Stines kolleger og "panne" guld i hans creek, sådan for alvor guld!
Den kommende weekend tager vi den sidste del af Great Ocean Road, hvilket vil side hele vejen til de tolv apostle (klippeformationer der står frit i havet) Med en overnatning.
Se billeder herunder

Asger på stranden ved Torquay, australsk surfings fødested.

Kennet River på Great Ocean Road, koalaer og papagøjeri træerne.
Asger 47 meter oppe i regnskoven.


Morfar gav en helikopter tur henover Geelong.


Sushi på stranden ved aftentide. 

Balman Bug på Victoria Market.

Kan i se Keanu?