Anna kalder det her for vores 'wellness liv' hvilket egentligt er meget deskriptivt. Har talt om, at hvis vi kunne få alle jer som vi holder af med herned, så kunne vi godt blive boende. Livet er bare på en el anden måde lettere og leves lidt mere her - måske er de bare på grund af fraværet af mørke, iskolde mandag morgener.
Forleden var vi til middag hos den ene af cheferne fra laboratoriet, og sad  på hans kæmpe terasse med 50 km udsigt til alle sider og drak kolde øl til kl 22- på en meget alm onsdag... og lød somom de sad der sådan hver aften.. sgu da også en slags livskvalitet.
Og så er folk ude hele tiden. Alle aftener bliver der dyrket al den idræt lige hernede foran på plænen og stranden, som hjemme i DK foregår i fitness centre - det er SÅ inspirerende. Og når man kan løbe i solskin langs vandet de fleste dage er der heller ikke mange undskyldninger at grave frem...
Og mens jeg stadig er lallende positiv så har jeg ALDRIG har mødt så imødekommende mennesker som her - måske nok lige så shallow som amerikanere på den lange bane, men ikke det jeg har oplevet indtil videre. De virker faktisk oprigtigt interesserede, man bliver mødt med venlighed overalt, og til en ph.d-stud. forelæsning forleden dag gik alle vejledere og seniorforskere rundt og gav hånd og spurgte ind til projekter for alle dem de ikke kendte.
Alle disse spørgsmål man får, og det at man altid zoomer lidt ud på sit liv derhjemme når man er væk fra det, rejser også nogen nærgående spørgsmål om valg og prioriteringer i fremtiden. Når man sidder på stranden og kigger på sin brune mand og børn er det jo ikke så svært at se hvad der er vigtigst her i livet... Velvidende at vi ikke kan blive siddende her, men også skal tilbage til det blege og virkelige (arbejds) liv i DK - som jo heldigvis også  er ganske godt, men synes også vi rekreeer her og slikker poterne tiltrængt ovenpå et par hårde år.
Her i weekenden har vi været et godt stykke ude af Great Ocean Road, ned forbi de 12 Apostle og nogen andre ustyrligt smukke kyststrækninger - fredag aften så vi solnedgang over 'London Brigde' og da det næsten var mørkt og Asger havde råbt: 'Pingu... er du' ... mange gange kom der pludselig en flok små pingviner rullende op på stranden og vraltede op til deres nattelejr. Det var stort...
 Der er så mange dyr her, koalaerne sidder i træerne langs vejen og vi har idag forsøgt at lege 'koalabingo' på vej hjem - men blev alligevel lidt svært at spotte dem med 80 km i timen :-

Er ved at have styr på Q-feber diagnostikken som der er MEGET mere til end som så- og om en uge rykker vi nordpå hvor skal jeg ud i klinikken og se hvordan de håndterer det der.. Og så har jeg forøvrigt selv været smittet..engang...  håber alle har det godt derhjemme og mange tak for alle de mails mm jeg endnu ikke har fået svaret på . Knus S