Anna kalder det her for vores 'wellness liv' hvilket egentligt er meget deskriptivt. Har talt om, at hvis vi kunne få alle jer som vi holder af med herned, så kunne vi godt blive boende. Livet er bare på en el anden måde lettere og leves lidt mere her - måske er de bare på grund af fraværet af mørke, iskolde mandag morgener.
Forleden var vi til middag hos den ene af cheferne fra laboratoriet, og sad  på hans kæmpe terasse med 50 km udsigt til alle sider og drak kolde øl til kl 22- på en meget alm onsdag... og lød somom de sad der sådan hver aften.. sgu da også en slags livskvalitet.
Og så er folk ude hele tiden. Alle aftener bliver der dyrket al den idræt lige hernede foran på plænen og stranden, som hjemme i DK foregår i fitness centre - det er SÅ inspirerende. Og når man kan løbe i solskin langs vandet de fleste dage er der heller ikke mange undskyldninger at grave frem...
Og mens jeg stadig er lallende positiv så har jeg ALDRIG har mødt så imødekommende mennesker som her - måske nok lige så shallow som amerikanere på den lange bane, men ikke det jeg har oplevet indtil videre. De virker faktisk oprigtigt interesserede, man bliver mødt med venlighed overalt, og til en ph.d-stud. forelæsning forleden dag gik alle vejledere og seniorforskere rundt og gav hånd og spurgte ind til projekter for alle dem de ikke kendte.
Alle disse spørgsmål man får, og det at man altid zoomer lidt ud på sit liv derhjemme når man er væk fra det, rejser også nogen nærgående spørgsmål om valg og prioriteringer i fremtiden. Når man sidder på stranden og kigger på sin brune mand og børn er det jo ikke så svært at se hvad der er vigtigst her i livet... Velvidende at vi ikke kan blive siddende her, men også skal tilbage til det blege og virkelige (arbejds) liv i DK - som jo heldigvis også  er ganske godt, men synes også vi rekreeer her og slikker poterne tiltrængt ovenpå et par hårde år.
Her i weekenden har vi været et godt stykke ude af Great Ocean Road, ned forbi de 12 Apostle og nogen andre ustyrligt smukke kyststrækninger - fredag aften så vi solnedgang over 'London Brigde' og da det næsten var mørkt og Asger havde råbt: 'Pingu... er du' ... mange gange kom der pludselig en flok små pingviner rullende op på stranden og vraltede op til deres nattelejr. Det var stort...
 Der er så mange dyr her, koalaerne sidder i træerne langs vejen og vi har idag forsøgt at lege 'koalabingo' på vej hjem - men blev alligevel lidt svært at spotte dem med 80 km i timen :-

Er ved at have styr på Q-feber diagnostikken som der er MEGET mere til end som så- og om en uge rykker vi nordpå hvor skal jeg ud i klinikken og se hvordan de håndterer det der.. Og så har jeg forøvrigt selv været smittet..engang...  håber alle har det godt derhjemme og mange tak for alle de mails mm jeg endnu ikke har fået svaret på . Knus S

Lidt tid er gået siden sidst, og vi har krydset halvvejen i Geelong. ja der er faktisk ikke så meget mere end en uge tilbage før vi skal vende næsen mod Newcastle.

Siden sidst har vi haft besøg af morfar, med ham har vi igen besøgt Melbourne. Set endnu mere af Great Ocean Road på en tur hvor vi også var i regnskoven, blandt andet besøgte vi et sted, hvor en gangbro er bygget, 47 meter oppe i skoven. Det var en nervepirrende oplevelse at gå så højt oppe selvom svigerfar kunne levere udregninger på konstruktionernes styrke. Regnskoven her er præget af kæmpebregner og Mountain Ash/eukalyptus, hvoraf de største træer runder 100 meter! En imponerende skov at besøge. På vejen langs kysten var vi så heldige at se en flok delfiner passere et par hundrede meter ude.
Jeg har lånt endnu en cykel, og var i lørdags på en heftig 88km tur ud i det blå med en flok lokale ryttere. Start 6.30. På vejen kørte jeg over en brownsnake, så omkring 200 kænguruer og blev forstyrret af papegøjer hele tiden. Mod slutningen af turen kom vi til Bells Beach, hvor Keanu Reeves lod Patrick Swayce få sin 50 års bølge(Point Break). Vejen hjem fra Bells Beach kræver at man passerer de tre Ugly Sisters, en tre-trins-raket af bakker som jeg aldrig har prøver lignende før - av! Fik jeg nævnt at det er her Cadel Evans træner? Han bor nemlig i udkanten af Geelong i sommeren her. Når man cykler her er der kald for huller i vejen, roadkill og kænguru - som på den forrige tur resulterede i et styrt med brækket arm til følge. Wallabys især hopper ret fjollet når de bliver skræmt!
Vi har fået lidt varmere vejr igen, så vi kan generelt opholde os ude, og bade hver dag. Det er et ret behageligt klima, og australiere viser sig fortsat som venlige og hjælpsomme mennesker.
Vi er ved at planlægge den sidste del af vores rejse. Pt står det til at blive Noosa som base i en uge, en uge på Heron Island (sikkert) og fem dage i bil omkring Gladstone/Rockhampton med nationalparker for øje. Men der er simpelthen så mange ting af vælge til og fra....også hernede i Victoria, som selvom vi ender med at have været her i 5 uger, stadig har så meget tilbage for os at se.

Den sidste tid her  i Geelong skal bruges på en tur til guldland i Ballarat, hvor det store "gold-rush" fandt sted i 1851. Hvis vi er lidt heldige skal vi ud og besøge en ven til en af Stines kolleger og "panne" guld i hans creek, sådan for alvor guld!
Den kommende weekend tager vi den sidste del af Great Ocean Road, hvilket vil side hele vejen til de tolv apostle (klippeformationer der står frit i havet) Med en overnatning.
Se billeder herunder

Asger på stranden ved Torquay, australsk surfings fødested.

Kennet River på Great Ocean Road, koalaer og papagøjeri træerne.
Asger 47 meter oppe i regnskoven.

Morfar gav en helikopter tur henover Geelong.

Sushi på stranden ved aftentide. 

Balman Bug på Victoria Market.

Kan i se Keanu?

Melbourne

Melbourne er en fed by! Der er så mange små restauranter og kaffebarer alle vegne. Byens folk siger at man får den bedste kaffe her - og jeg kan endnu ikke afvise det. Mad :fra japansk, kinesisk, indonesisk, malay, italiensk, fransk og meget mere fås på alle gader. Vi spiste kinesisk med Stines kolleger i Chinatown, dim sums, hønsefødder og en tofudessert jeg har glemt navnet på. Lækkert og meget ufromelt. Tjenerne gik rundt med små bambuspakker og tilbød på livet løs, og Stines kollega Chelsea oversatte og valgte ud.
Bagefter gik vi rundt og så noget af den store by (knap 4 mil). Federation Square med dens ret specielle bygninger, de små Lane ways mellem de store gader, som minder om en blanding af flere steder i Europa, Barri Gotic i Barcelona, en del Marais i Paris iblandet lidt Berlin-street. Her er barer og restauranter på få kvadratmeter, skulder ved skulder i de smalle gader, og stemningen er god.
Generelt må man sige at Australierne er venlige, om de er af europæisk, asiatisk, indisk eller hvad ved jeg af oprindelse. Som eksempel stod vi på en bro over Yarra floden i Melbourne og kiggede på kort i 3 sekunder, hvorefter hjælpen stod klar, et ikke enestående eksempel på venligheden. I trafikken er er der også venlighed og ro på. Her i Victoria kører man i øvrigt ikke for stærkt! Jeg man overholder nærmest lovgivningen, også ift. mobil og kørsel.
Folk her er en skønsom blanding af racer især. Men også mange måder at leve sit liv på ses: jakkesæt og kunstnere, gotics og surfere, skatere og bøsser(mange) fylder gaderne........Og det ser ud som om grænsene, kvartererne, barerne er mere blandede end jeg umiddelbart kender det hjemmefra. Lastbilschafførerne sidder på sushibarerne og kører den hårde pind, ved siden af den gennempiercede sortklædte kineser Sgu sjovt at se på den måde at kulturer møder hinanden på.
Vi må tilbage en dag. Føromtalte Chelsea mener at der er en Vietnamesisk restaurant vi nødvendigvis må på. Der er også et marked, Queen Victoria Market samt St. Kilda området ved bugten.
Jeg tror sgu at Melbourne må være et af de fedeste steder i verden at være 22 år....ikke mindst homoseksuel:)

Kænguruer og emuer

Igår kørte vi en lille eftermiddagstur til Lara, knap en halv time herfra. Der ligger en Nationalpark - You Yangs der, en lille "bjergkæde" der pludselig rejser sig fra det ellers helt flade og tørre land nord for Geelong. Bjergene er grønne, primært eucalyptustræer ...og derfor også koalaer. Området skulle være ret godt til mountainbiking, der køres bla.også downhill af en klub i parken. Parken har en lille aflægger et par kilometer væk - Serendip hedder området, der vel blot er 5gange 5 kilometer, men  som har store bestande af både kænguruer og emuer. Vi gik en tur i Serendip over en åben græsslette og fik lov til at komme ret tæt på en gruppe store grå østlige kænguruer. Gruppen var vel ca på 30 stk,. De flyttede sig når vi kom for tæt på, men lod sig ellers ikke mærke med os. Fascinerende at se dem hoppe og gå, hvilket de mest gør. En art langsom flytten sig ved hjælp af primært hale og forben. Emuer gik også på sletten og græssede, heldigvis af de mere frygtsomme slags...har hørt at de kan være lidt aggressive. Rådet skulle være at række armene op i luften, hvis de kommer for tæt på! Og lægge sig ned på ryggen og lave cyklebevægelser med benene hvis man vil have dem tættere på! (er lidt i tvivl om særligt de sidste - altså om det er en lokal turistfælde:))
Idag skal vi til Melbourne og spise yum cha med Stines falske kinesiske kollega og hendes ægte malay kollega.

Byen her er fyldt med motion hele weekenden, på plænen foran vores lejlighed findes alt sportsudstyr i boder og der er løb, triatlon, svømning og meget mere hele weekenden. Første start klokken kvart i syv! Generelt må man i øvrigt sige at australiere virkelig får brugt deres klima til udendørs motion. På Manly beach var det ret heftigt, med boksning, løb, svømning, cykling, gang, roning, chai chi og meget mere fra klokken seks. Det er lidt det samme her, men dog med en lidt mere moderat tilgang.

Så har jeg overstået den første arbejdsuge - fantastisk at være omgivet af Q-feber dagen lang!! Og australiere, malayer, vietnamesere, englændere.. kan virkelig godt lide den internationale stemning, blandet med alt det lokale, for mange har arbejdet på laboratoriet længe.. det er virkelig nørdet meget af det jeg lærer, og meget nyt.. men alle er SÅ søde! Det er de i det hele taget i det her land, men hvordan kan man næsten også være i dårligt humør når man står op til sol og varme et overtal af årets dage. Og iøvrigt bor i det her fantastisk smukke land. Vi har været et stykke nede af Great Ocean Road - i den store landcruiser - her i weekenden, er totalt forbrændte, har badet alt for meget og set papegøjer man kunne håndfodre (og nogen ænder Asger pløkkede ned med sin håndskyder) og koalaer der bor i træerne langs vejen.. der var specielt en unge helt tæt på som Lucca havde svært meget lyst til at tage med hjem. Det føles indtil videre som ret eksotisk og meget priviligeret liv - også at komme sent hjem med trætte, glade børn til sushi og kolde øl på terassen.. Har stadig dårligt net men prøver lige med nogen billeder: udsigt lejl, vores lokale børnepool m ocean bath bagved, grea ocean road, koaler, papegøjer m andepløk, Asger spiser fritter i bilen. Knus herfra til alle

Geelong papegøjer og flyvende hunde.

Gik en tur igår med børnene i den lokale botaniske have. En meget smuk have med mange australske planter og træer. Imponerende store træer med dato for den dag de blev plantet, og utroligt mange blomster.  I området rundt om selve den botaniske have er en park,  på en pynt ved havet. Der er udsigt over hele Corio Bay som denne del af Port Phillip Bay hedder. I denne park findes en stor koloni af flyvende hunde. Fascinerende dyr, som hænger i hundreder i toppen af nogle store fyrretræer. Nogle af dem fløj lidt pivende rundt over vores hoveder, til børnenes store fornøjelse.
På vej hjem mødte vi en flok på ca 30 hvide papegøjer - eksotisk!